Randers Open Water


Randers Open Water 2010

Tænk sig at svømme med strømmen i nogle af Danmarks smukkeste vandløb, med fuglekvidder og smukke enge som kulisse. De smukke rammer kan du opleve, hvis du griber den unikke chance og tilmelder dig Randers Open Water.

DATO:      Lørdag, den 19. juni 2010
 
REGLER: Arrangementet vil blive afholdt efter Dansk Svømmeunions regler for arrangementer i åbent vand. Det er tilladt at anvende våddragt, og arrangørerne opfordrer af sikkerhedsmæssige grunde deltagerne til dette. På den lange strækning vil der være krav om brug af våddragt, mens deltagerne har valgfrihed på den korte.
 
ADGANGSKRAV:
For at kunne deltage, skal du være fyldt 15 år. Hvis du er yngre, skal du kunne dokumentere, at du kan kan svømme mindst 1.500 meter i et svømmebassin og bruge våddragt under arrangementet.

Deltagerne vil få udleveret en badehætte med nummer, som du af sikkerhedsmæssige årsager er forpligtiget til at bruge under arrangementet.
 
BANEN: 
Du kan vælge mellem to distancer.

”Den Lange” med en distance på 5,2 kilometer med strømmen. Starten på denne strækning foregår ved Fladbro, og de første kilometer foregår ad Nørreå mod syd, gennem de idylliske enge. Efter knap en kilometer løber Nørreå ud i Gudenåen, som ruten fortsætter ad gennem den smukke ådal og Vorup Enge ind til Randers, hvor der vil være mål ved Randers Regnskov.

”Den Korte” er på ca. 1.000 meter. Starten foregår ved udsigtstårnet ved Randers Naturskole og Randers Kajakklub i Gudenåen. Ruten går også med strømmen i Gudenåen og har ligeledes mål ved Randers Regnskov.

Se kort over ruten her.

Der vil være mulighed for returtransport fra målområde til startsted.

GRUPPER:      Kvinder & Mænd   

ALDERSKLASSER:
Unge            Født 1971 og senere
Senior          Født 1970 til 1951
Veteran        Født 1950 og tidligere

STARTPENGE:
"Den Korte" Kr. 175,00 og "Den Lange" Kr. 225,00 ved tilmelding og betaling senest 12. juni 2010.

Hvis du vil have en deltager t-shirt er prisen 50 kr. ekstra. 

Efteranmeldelse er muligt på dagen frem til en halv time før start, såfremt der er ledige pladser, mod et ekstra gebyr på kr. 75.

Efteranmeldte deltagere vil ikke modtage deltager t-shirt. Pladser tildeles efter "først til mølle" princippet.
 
PRÆMIER:
Til vinderen af hver gruppe vil der være en præmie.
Der vil ikke være gennemførelsesmedaljer i år.

Efter arrangementet vil deltagere, der gennemfører, kunne udskrive et diplom fra www.randersopenwater.dk
 
OMKLÆDNING:
Begrænsede omklædningsfaciliteter findes ved målområdet, såfremt det er muligt, anbefales det, at I skifter hjemmefra. Skiftetøj lægges i en plastikpose med startnummer. Denne pose transporteres af arrangørerne til målområdet, hvor den efterfølgende udleveres.  Transport mellem mål- og startområde kan arrangeres.

TIDSPLAN:

Fladbro - "Den Lange"
Fra Kl.  9.00  Registrering og efteranmeldelse
Kl. 10.00  Start på "Den Lange"

Udsigtstårnet - "Den Korte"
Fra Kl.  10.00  Registrering og efteranmeldelse Skal ske i målområdet ved Randers Regnskov
Kl. 11.15  Start på "Den Korte"

Kl. 12.30  Sidste deltager i mål
 
Startliste vil blive offentliggjort senest 17. juni på
www.openwater.dk. Se på startlisten hvornår du skal starte. Registrering skal ske mindst 30 minutter forinden, og du skal indfinde dig til start senest fem minutter før start.

FORBEREDELSE
At svømme i åbent vand er anderledes end at svømme i et bassin. Den bedste forberedelse til at deltage i Randers Open Water kan du få ved at træne under instruktion af svømmetrænere fra Randers gymnastiske Forening i Kærsmindebadet hver fredag aften i maj og juni måned, samt af trænere fra Randers Freja Atletik & Triathlonklub på udvalgte lørdage i Gudenåen. Når du har tilmeldt dig Randers Open Water, er du velkommen til at træne med på disse dage. Tilmeld dig tidligt og få den bedst mulige forberedelse. Se nærmere om træningstider og steder på www.openwater.dk.

Læs presseomtaler her:

Randers Amtsavis

Randers Onsdag

Gudenås hurtigste svømmer skal findes

Gudenå skal opleves under vand  

 

Se video og fotos:

Se vandhundene få en dukkert i Open Water

Randers Open Water en succes  


Nyheder







Randers gymnastiske Forening stif­tet den 23. februar 1872 - Copyright © 2010