Velkommen til RgF Fitness




RgF tilbyder træning udover det sædvanlige

RgF Fitness er en del af Randers gymnastiske Forening. Vi holder til ved Dronningborg Idrætscenter i vores eget hus ved navn Fremtidens Foreningshus.  


Dejlige lyse lokaler med fantastiske omgivelser sætter motivationen i gang ved alle, der kommer på besøg. Vi gør brug af flere sale, og der er både omklædings- og badefaciliteter. Dertil er der også en café, hvor man kan nyde en kop kaffe og slappe af. Hvis vejret tillader det kan man også sidde på den store terasse og nyde den fantastiske udsigt.  

Vi tilbyder GRATIS parkering lige udenfor døren.  

Vores koncept er enkelt. Jo mere vi kan tilbyde under det samme medlemskab, og jo flere aktiviteter hele familien kan dyrke sammen des bedre. Udover fitness og holdtræning tilbyder vi også motionsbadminton, motionssvømning, discgolf og krolf.  

Vi glæder os til at se dig i Fremtidens Foreningshus.  

Firmaaftaler: Der er mange virksomheder i dag, der sætter sundheden højt hos den enkle medarbejder. Vi har udarbejdet et firmakoncept, hvor vi sammen med det enkle firma skaber en større interesse for træning og en sund livsstil. Vi motiverer medarbejderne til at flytte sig både via træning (såvel fælles som individuel) og via personlige samtaler. Størrelsen på firmaet er underordnet.  

Personlig Træning er rådgivning samt opfølgning tilrettelagt efter dit ønske. Sammen med vores dygtige instruktører finder vi frem til den optimale træning – hvor lang tid, hvor mange gange, hvilke områder og hvilke hold. Denne service er til dem, der ønsker personlig rådgivning indenfor f.eks. vægttab, kost- og træningsplan, løbeprogram m. m. Endvidere tilbydes der coaching og massage.  

Aktiv Senior: Super godt tilbud til alle over 60 år, førtidspensionister eller lignende. Mulighed for både at træne fitness, gymnastik og svømning til samme pris. Endvidere er der mulighed for sundhedstjek 2 gange årligt ganske gratis. Fitnesstræning i perioden kl. 06.30-15.00 alle hverdage og i weekenden kl. 08-16.00. Læs mere om aktiv senior klik her

 

Inspiration til din træning? Vores instruktører er altid klar til en snak og rådgiver dig gerne om din træning. Samtidig kan de også være behjælpelige med ny inspiration til din træning. Som medlem hos RgF Fitness kan du få lagt et GRATIS træningsprogram, som passer til dig og dine behov.   Booking: Du kan tilmelde dig de forskellige hold 3 uger frem.

Til- og framelding kan ske via vores touchskærm ved indgangen eller på vores hjemmeside.Din pinkode til booking er din fødselsdato (4 cifre)  

Afmelding: Husk at afmelde dig på dine bookede hold, hvis du bliver forhindret. Afmelding af holdreservation skal ske senest 2 timer før holdet starter.  

Fremmøde til et hold skal ske senest 10 minutter før holdstart, da pladsen ellers kan overgå til medlemmer på ventelisten.

Fremmødekvitteringen skal afleveres til instruktøren ved holdstart. Husk også at fremmøde til fitnesstræning, denne billet afleveres på skranken i fitness.  

Cykelsko: Både almindelige sko og kliksystem kan bruges på vores spinningcykler.    
Nyheder







Randers gymnastiske Forening stif­tet den 23. februar 1872 - Copyright © 2010